Ligustervej 12 Hundested 3390

x

Tilmelding til åbent hus.

Navn
Postnummer og by
Adresse
E-mail
Telefon
el.
Sagsnr. 3390-211
Adresse: Ligustervej 12 , 3390 Hundested
Kontantpris: 2.885.000 kr.
Udbetaling: 145.000 kr.
Brutto ekskl. ejerudgift kr.: 12.245 kr.
Netto ekskl. ejerudgift kr.: 10.489 kr.
Månedlig ejerudgift kr.: 2.900 kr.
Boligareal: 159
Kælderareal: 0
Grundareal: 801
Carport / Garage: 39/ 0 m²
Rum/heraf stuer: 5 / 1
Energimærke: B
Opførelses år: 2007

Rörvikshus for enden af lukket vej

PRAGTFULDT RÖRVIKSHUS FOR ENDEN AF LUKKET VILLAVEJ I AUTENTISKE LYNÆS

 

Leder du efter et smukt og kystfarvet træhus i rolige og charmerende omgivelser tæt på vandet og Lynæs Havn, så har vi her et mesterværk af en bolig til dig.

 

Denne store etplansvilla på 159 kvadratmeter ligger i et af Lynæs' bedste områder, hvor bakkede landskaber, smukke villaer og dyrerig natur findes til alle sider. På en rolig og lukket vej titter huset frem og giver med det samme fornemmelsen af, at du står i den svenske skærgård.

 

Huset er opført i 2007 på en udstykket grund, og med to stuer, tre store værelser samt to fine badeværelser rummer dette træhus nærmest uendelige muligheder. Ejerne har i samråd med arkitekter skabt et stilrent hus med mange gennemtænkte løsninger og detaljer. Med en rummelig og lys karnap, markiser hele vejen rundt om huset samt indbygget carport og lille gårdsplads er Ligustervej 12 indbegrebet af en romantisk, hyggelig og samtidig aldeles funktionel bolig.

 

Både fra carporten og husets forside er der adgang til huset, hvor du henholdsvis træder ind i bryggers og entré. Det rummelige bryggers med vaskestation, kummefryser og vask er en ideel indgang, hvis varerne er mange, og ungernes flyverdragter er beskidte, mens indgangen gennem entréen er optimal til gæster og fester. Fra bryggerset kommer du ind i husets ene ende, hvor et velholdt køkken/alrum fungerer som husets mest centrale rum med stor spiseplads i midten. Herfra kan du gennem de store vinduespartier samt udgang til haven nyde det fantastiske lys, som vælter ind i spisestuen. I forlængelse af spisestuen kommer du ind i dagligstuen, som med sin store karnap også bader denne del af huset i lys. I dagligstuens ene ende er der indrettet et kontor, som tidligere har fungeret som et af i alt tre børneværelser. Ønsker du den originale inddeling, kan der hurtigt laves væg her igen. De to øvrige værelser, walk-in-closet og det ene badeværelse ligger i husets anden ende og kan for eksempel snildt fungere som børneafdeling med plads til både tøj og natudflugter til toilettet. En tilsvarende voksenafdeling kan indrettes i forlængelse af køkken/alrummet, hvor et stort soveværelse med indgang til husets andet badeværelse findes. I soveværelset er der også udgang til den store have, så sengetøjet lige kan luftes igennem, mens den skoldhede morgenkaffe indtages på terrassen. Der er brede egeplankegulve i hele huset og gulvvarme overalt.

 

Med i købet får du desuden et stort værksted med god plads til opbevaring af arbejdstøj, værktøj og børnenes vintertøj. Her kan du banke og male for fuld hammer. Fra værkstedet er der trappe op til husets rummelige og fine loft, som indeholder så meget plads, at det kun er dig, der sætter grænser for, hvad det skal bruges til. På loftet er ligeledes husets centralstøvsuger placeret.

 

Boligen er overalt top isoleret med f.eks. 430 mm på loftet, hvilket forårsager et lavt varmetab og attraktivt varmeregnskab. Huset har et godt indeklima, bl.a. grundet den effektive varmepumpe fra Vølund, som samtidig ventilere boligen og gør huset sundt at bo i.

 

Den 800 kvadratmeter store syd- og vestvendte grund er med sine mange træer, smukke krukker og hyggekroge en helt særlig oase. Der er anlagt en vidunderlig træterrasse hele vejen rundt om huset, og flere steder er der konstrueret små hyggelige stier. Haven er med fyrretræer hele vejen rundt om grundet lukket af, så du i fred og ro kan dyrke og forkæle den allestedsnærværende flora. På grunden er der også et drivhus med mulighed for at plante for eksempel tomat- og agurkeplanter og tage sig en slapper med slumretæppet i fuldstændig ro. Den sydvendte og største del af haven er med sine mange fine detaljer i form af lækroge, bassin og aftenbelysning et sted, hvor du får lyst til at bruge mange af dine vågne timer. Nyd en middag med familien og friskfanget fisk fra Lynæs Havn ved den store spiseplads i haven, dyrk dine små krydderurter i de talrige potter, og slå mave i lænestolen ved en af de mange hyggekroge bagefter.

 

Til fods ad en lille, hyggelig sti lige ved huset kommer du 500 meter væk til en udsigt og et område, der er værdigt til tv. Med et panoramisk vue ud over Isefjord og det gamle fiskerleje i Lynæs med lystbåde er det svært at bede om mere. Et dyp i vandet, en gåtur ved det unikke område omkring Stejlepladsen og en ildrød solnedgang er oplevelser, du ikke kan købe for penge – og som alligevel er inden for rækkevidde hver dag, når du er en del af dette helt særlige miljø. Det emmer af autencitet og nærvær, når du slentrer ned forbi de græssende får, ser børn med krabbefiskenet samt fiskere, der sælger skaldyr og stenbiderrogn ved deres kuttere. Slæng dig i klitterne med en Hansen-is fra Lynæs Surfcenter, og nyd de mange surfere, der laver kunster på vandet i al slags vejr. Hvis du har dine børn med, så snyd dem ikke for Nordsjællands bedste legeplads med hoppepude og usammenlignelig udsigt ved havnen. Mens de leger med sand og sjippetov, kan du nyde en friskbrygget kop kaffe i restaurant Skipperstuen lige ved siden af. På vej hjem kan du lige snuppe hjemmelavede fiskefrikadeller med fra den lokale fiskebutik, og så kan dagens indtryk og aftensmad fordøjes i billedskønne og rolige omgivelser på terrassen.

 

Så hvis du er til beliggenhed lige i smørhullet samt kort afstand til naturstier, havnemiljø og original fiskerlejestemning, så gør dig selv en tjeneste og aflæg denne halvskjulte perle af et hus et snarligt visit.

Link til Halsnæs kommunes profilbrochure: http://www.e-pages.dk/halsnaes/16/

Bestil fremvisning eller vurdering