Torpmaglevejen 12 Hundested 3390

x

Tilmelding til åbent hus.

Navn
Postnummer og by
Adresse
E-mail
Telefon
el.
Sagsnr. 3390-243
Adresse: Torpmaglevejen 12 , 3390 Hundested
Kontantpris: 1.825.000 kr.
Udbetaling: 95.000 kr.
Brutto ekskl. ejerudgift kr.: 7.277 kr.
Netto ekskl. ejerudgift kr.: 6.457 kr.
Månedlig ejerudgift kr.: 2.160 kr.
Boligareal: 121
Kælderareal: 0
Grundareal: 2405
Carport / Garage: 0/ 0 m²
Rum/heraf stuer: 4 / 1
Energimærke: C
Opførelses år: 2000

VILLA I SMUKKE, LANDLIGE OMGIVELSER MED SMUK SØ I BAGHAVEN
 
Har du altid drømt om at kunne sejle i din egen båd, fange fisk, lige når du havde lyst, og tage børnene med ud og skøjte om vinteren? Nu har du muligheden, for denne murstensvilla fra 2000 har en grund helt uden lige. Du får en 2400 m2 stor og ugeneret naturgrund med en privat og meget idyllisk sø og mose i baghaven, samt åkander i massevis og et rigt dyreliv.
Når du træder ud på den 65 kvadratmeter forhøjede træterrasse i forlængelse af huset, åbner der sig en helt ny verden. Foran dig ligger utallige muligheder for naturrige oplevelser både som våd- og tørskoet. Den særdeles ugenerte have, med høje træer, giver dig den absolutte fred og ro, som søen og de øvrige omgivelser lover. Nuværende ejer har tidligere anlagt en lille bro, der giver adgang til det større moseområde, og det er bestemt muligt at genetablere denne, hvis du og din familie er eventyrlystne og gerne vil ud og se mere af området. Moseområdet bag ved søen er nemlig mange sejlture værd, og for både børn og voksne giver de utallige ubesete kvadratmeter med vand, træer og små stier mulighed for nye opdagelser, man næsten ikke kan købe for penge.
Når du trænger til at hvile armene efter roturen rundt i mose og sø, kan du nyde en velfortjent frokost på den østvendte terrasse, der giver dig sol stort set hele dagen. Her er oven i købet en overdækket spise- og sofaafdeling, hvor du kan slå mave og finde skygge før den næste tur på eller rundt om søen.
 
Boligen består af 121 gode m2 fordelt på  et plan. Til højre for entréen finder du et særdeles rummeligt badeværelse med delvist nyt inventar, masser af opbevaringsplads samt gulvvarme og brusekabine. Til venstre for entréen er der et godt, regulært værelse med udsigt over husets forhave og grønne marker. I forlængelse af dette værelse ligger husets soveværelse, hvor der både er plads til en stor dobbeltseng og tøjskabe. Også i dette værelse er der udsigt over marker, og lysindfaldet forstærker indtrykket af et stort værelse. Du får også et ekstra værelse ved siden af soveværelset, og det kan snildt indrettes som hobbyværelse eller børneværelse. Fra entréen er der også adgang til det åbne, lyse køkken og den store stue, der både rummer spiseafdeling og sofasektion. Både fra køkken, spisestue samt dagligstue er der en skøn udsigt over baghaven, og de store vinduespartier byder massevis af solstråler velkommen indenfor. Hele huset er belagt med fyrreplanker, som i nogle værelser er dækket af gulvtæppe. Gulvtæpperne kan sagtens fjernes, hvis du ønsker et mere ensartet udtryk.
Husets varmekilde er el radiatorer og en varmepumpe, der sørger for et fordelagtigt varmeregnskab. På grunden står også et nyt og funktionelt skur til opbevaring af cykler, havemøbler – eller dine ekstra årer til båden.
 
Vil du have mere eventyr, end sejlturene kan give dig, kan du inden for en radius af to kilometer nå både til Hundested, Lynæs, Kikhavn og Sølager. Sølager er kendt for sine mange hyggelige huse, en smuk campingplads, nærhed til vandet samt salg af friske grøntsager hele året rundt på Sølager Værkstederne. Vil du have ægte havnestemning, kan du besøge Hundested Havn samt Lynæs Havn. Begge havne er i rivende udvikling, hvor spisesteder skyder op, og lokale aktiviteter sættes i gang. Lynæs har det seneste år fået sin egen musikfestival, og der arrangeres udendørs sommerbio og en vandsportsweekend på Lynæs Surfcenter hvert år. Området byder også på et bådeværft, der arrangerer mad- og musikevents, og i løbet af året åbner Lynæs Hotel, hvor du også kan indtage god mad med havudsigt som et ekstra krydderi. På havnen findes en af Danmarks bedst beliggende legepladser side om side med havnegrill, krostue, havnebutik og en fiskebutik, hvor du køber fisk, der næsten lige er trukket op af vandet. Hvis du kan lide at svømme året rundt, er du kommet til det rigtige sted, for byen har en velfungerende havbadeklub, som også byder på fuldmånebadning og sauna. Stejlepladsen, som er Lynæs' grønne stolthed, ligger et par kilometer fra villaen og er en pendant til naturområdet omkring Knud Rasmussens Hus i Hundested. Et andet foretrukket udflugtsmål i Hundested er stranden 'Trekanten', der ligger lige ved Hundested Havn, her kan du tage en dukkert, mens du nyder synet af smukt kalkede villaer. Havnen er flere gange de seneste år blevet kåret som årets havn. Kuttere, krydstogtskibe og sommergæster danner rammen om denne perle af en havneby, hvor stemningen er lokal og hyggelig. Et sted, der også emmer af autencitet og lokalstemning, er det lille, godt gemte fiskerleje Kikhavn. Her er der bindingsværkshuse så langt øjet rækker, og når det ikke rækker længere, må du bevæge dig tættere mod nord for selv at opleve skrænten mod Hundested med stensætninger, sandbanker, lange siv og bugtende, grønne områder hele vejen til Skansen og Hundested Havn.
 
 
 

Link til Halsnæs kommunes profilbrochure: http://www.e-pages.dk/halsnaes/16/

Bestil fremvisning eller vurdering

Mægler tilknyttet denne bolig